Skovhavedesign

Gør din have mere spiselig

Shovhavedesign

Få skræddersyet havedesign baseret på skovhaveprincippet. Jeg tilbyder rådgivning, konsulentbesøg og design med målfaste kort, planteoversigter og dyrkningsplaner.

Jeg sætter en ære i at lytte til dig og forme skovhavetankerne omkring netop dine behov og ønsker til haven – og ikke omvendt.

Mine havedesigns tager altid udgangspunkt i skovhaveprincipperne, hvor vi gerne vil arbejde med naturen i stedet for i mod den. Det vigtigste er dog altid, at det bliver lige præcis den have du drømmer om.

Skovhavedesign fra Malus
Et æbletræ i blomst i skovhaven
Skovplanter

Hvordan fungerer det?

Indledende møde
Vi starter med en samtale og en rundtur i din have (ca. 1,5-2 timer) for at forstå dine ønsker og havens muligheder.
Designproces
Efter vores møde udarbejder jeg et skræddersyet skovhavedesign med målfaste kort, planteoversigt og en detaljeret designbeskrivelse.
Overlevering og opfølgning
Du modtager designet digitalt og vi tager en opfølgende samtale, hvor jeg besvarer spørgsmål og vejleder om næste skridt.
Hvad er skovhavedesign?
Skovhavedesign er en bæredygtig tilgang til havedesign, hvor vi arbejder med naturen i stedet for imod den. Ved at designe din have efter skovhaveprincippet skabes et smukt, funktionelt og spiseligt økosystem med flerårige planter, frugttræer, buske og urter, der understøtter biodiversitet og kræver minimal vedligeholdelse.
Hvem kan få glæde af skovhavedesign?
Skovhavedesign er for alle, der ønsker en smuk, bæredygtig og spiselig have. Uanset om du har en lille baghave, en større grund eller et grønt område ved en institution eller virksomhed, kan jeg hjælpe med at skabe en løsning, der passer til dig.
Pris & Kontakt
Et skræddersyet skovhavedesign koster fra 9.995 kr. inkl. målfaste kort, planteplan og detaljeret vejledning. Kontakt mig for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan gøre din have til en grøn, bæredygtig og spiselig skovhave.
Jakob i en skovhave

Lidt om Jakob

Haven har altid været min legeplads. Som barn handlede det om hulebyggeri, køkkenhave og leg, og det gør det faktisk stadigvæk. Nu kombinerer jeg nemlig min kærlighed til planter (især de spiselige) med viden om naturen, økologi og selvforsyning til at hjælpeandre med at designe og nytænke deres haver i en mere bæredygtig og spiselig retning.

Med en baggrund som tømrer og skov- og landskabsingeniør fra Københavns Universitet og med mere end 10 års erfaring med havedesign, har jeg lært, hvordan vi kan skabe bådesmukke, naturlige, produktive og funktionelle haver med plads til liv både for planter, dyr og mennesker. Skovhaver er bare betegnelsen.

Jeg lytter, stiller spørgsmål og vi snakker, for kun på den måde kommer vi frem til den heltrigtige (skov)haveløsning for dig!

Kontakt mig på 22 43 25 64 for en uforpligtende samtale om din have.