Hvad er en skovhave?
Den lidt længere version
(Der findes også en kortere version her på bloggen😉)
Hvad vil det sige at arbejde med naturen i stedet for i mod den?
En skovhaven er designet ud fra et billede af en lysåben og artsrig skovstruktur. Det er den fordi vi gerne vil have skovhaven til ligne naturen så meget som muligt. For jo mere vi kan få skovhaven til at minde om natur, og især skoven, jo mindre tid og energi skal vi putte i den.
Forestil dig at du stoppede med at slå græsplænen, eller at du ikke længere gravede og lugede i køkkenhaven, eller at landmanden ikke pløjede eller harvede sine marker. Det der meget hurtigt ville ske, var at disse arealer, som vi kontinuerligt nulstiller igen og igen, år efter år, ville begynde at springe i skov.
Naturen arbejder altid hen imod skov
Naturen ville simpelthen indfinde sig og begynde en ”rejse” hen imod et mere stabilt økosystem, hvilket betyder et økosystem hvor de stærkeste planter dominere, hvilket helt simpelt ville være træer og dermed skov. Her på vores breddegrader ville det være bøgeskov der ville være klimaksstadiet i denne ”rejse” vi med et fint fagord kalder, successionen.
Hvad er successionen?
Successionen er den proces der går i gang straks efter at et givent areal er blevet nulstillet enten af os, når vi graver, fræser, slår eller pløjer et areal, eller i naturen i forbindelse med en skovbrænd eller et jordskred. Det er altså stærke kræfter og millioner af års tilpasning og finjustering, som vi troligt modarbejder når vi kæmper med spade, lugejern, fræser, plæneklipper eller plov for at holde et areal ryddet og bart. Det er simpelthen et ”unaturligt” ungt og ustabilt stadie af successionen vi forsøger at opretholde. Et stadie der dog er nødvendigt at opretholde kontinuerligt hvis vi vil kunne dyrke vores typiske enårige afgrøder i køkkenhaven eller på markerne. Og misforstå mig ikke, dette er ikke for at pege fingre ad dyrkningen af hverken det ene eller det andet (eller i hvert fald ikke dyrkningen af køkkenhaver
), men det kræver alt andet lige noget tid og energi at holde jorden ren for ukrudt til fordel for vores sårbare enårige køkkenhave planter. For naturen vil altid arbejde hen imod et mere stabilt stadie i successionen.
Fordelen ved flerårige planter
En stor detalje i forståelse af de naturlige processer er også den kendsgerning at de enårige planter ikke dominerer særlig meget i naturen, de bliver simpelthen lynhurtigt overgroet og udkonkurreret af de langt stærkere flerårige planter, såsom græsser, stauder, urter, buske og træer. Så derfor består en skovhave også næsten udelukkende af flerårige planter.
Der findes faktisk ikke særlig mange enårige vækster i naturen, nogle gør der selvfølgelig men de bliver som sagt hurtigt udkonkurreret af de stærkere flerårige planter. I naturen indfinder de enårige planter sig typisk når et areal bliver nulstillet af enten brænd eller jordskred. Sådanne arealer vil typisk være meget soleksponeret og næringsfattige (bortset selvfølgelig fra et afbrændt areal, her vil der være masser af næring), men det er typisk her vi vil kunne finde de enårige planter i naturen, altså på et meget tidligt stadie af successionen. Ret hurtigt, især på næringsrig jord, vil de enårige planter blive udkonkurreret af de flerårige urter og vækster og efter en kort årrække vil der begynde at indfinde sig buske og træer, de såkaldte pionertræer og buske der er i stand til at spire og etablere sig i et lysåbent miljø. Det er f.eks. birk, hyld og eg der på hver deres møde spredes til et lysåbent areal og begynder at spire.
Disse træer og buske skaber med årene et mere og mere skyggefuldt miljø omkring sig og græs og urter får lidt svære ved at opretholde deres eksistens og der opstår nu mulighed for at andre træarter kan indfinde sig, de såkaldte skyggetræarter. Og bum, pludselig, efter måske 200 år vil et areal, i hvert fald her hjemme i Danmark, være domineret af mørk bøgeskov. Sådan lidt karikeret 
Men sol skal der til
Så successionen er et vilkår, men vi vil selvfølgelig ikke have en mørk og total tilvokset have. Derfor forsøger vi simpelthen at designe os frem til et tidligere stadie i successionen hvor der helt naturligt vil være den største artsrigdom og højeste produktion i forhold til udnyttelsen af solens stråler til fotosyntese. Der vil nemlig være et stadie i denne rejse mod det stabile skovøkosystem hvor der vil være plads til en kæmpe artsrigdom, da strukturen i beplantningen stadig vil tillade solens stråler at skinne ned igennem træernes kroner og ned på skovbunden. Man skal forestille sig et givent areal, som vil bestå af enkelte store træer, en række forskellige mindre træer, store og små buske, stauder, urter, krybende og klatrende planter i en divers og lysåben skovskruktur.
Fordelene ved at arbejde med naturen
Når vi designer med skoven som forbillede opnår vi dermed en række fordele, vi skal f.eks. ikke hele tiden ud og grave, så, luge, vande og gøde, for planterne er flerårige og hårdføre og de kræver derfor langt mindre pleje. Og hvis vi ellers får placeret dem rigtig fra start, vil de heller ikke konkurrer med hinanden om sol, vand og nærrigsstoffer.
Men nu kommer vi til det rigtig sjove. Vi designer nemlig vores skovhaver med fokus på spiselige planter eller planter der på anden måde har en direkte eller indirekte nytteværdi for os mennesker!
En skovhave består nemlig af frugttræer, bærbuske, spiselige stauder, rodknolde, spiselige blomster, nødder, krydderurter, medicinske urter, planter til flet eller farvning, brænde og snitte materialer, svampe og honning, ja det er sådan set kun vores egen fantasi og mål med skovhaven der sætter begrænsningerne. Den store diversitet i plantearter kan gøre det vanskeligt at overskue dem imellem hinanden (i design fasen), derfor inddeler vi planterne i lag. Vi snakker om helt op til 7 forskellige lag i skovhaven, nemlig krone-, subkrone-, busk-, staude-, bunddække-, klatre- og rodlag. Jeg vil ikke dykke mere ned i lagene i dette indlæg, det må blive i et særskilt indlæg.
Planter der gøder andre planter
Men et andet, meget vigtigt, element i en skovhave, er nogle af de planter der har en mere indirekte nytteværdi for os som skovhaveejere, nemlig de kvælstoffikserende eller kalium akkumulerende planter der på forskellige måder bidrager til et såkaldt næringsstofbudget i en skovhave. Vi vil nemlig gerne have så meget næring ind i skovhaven som muligt da det er med til at understøtte en høj produktion i forhold til afgrøderne. Men i stedet for at gødske på klassisk vis, så lader vi forskellige planter hjælpe os. Det er planter der fra naturens side er stand til binder/akkumulere forskellige næringsstoffer i deres bladmasse, rødder og grene, næringsstoffer som frigives når finrødder, blade og grene visner og dørbort og efterfølgende komposteres på arealet til gavn for de andre planter i skovhaven.
En skovhave skal være et dejligt sted at være
Det sidste element i skovhavedyrkningen som jeg vil fremhæve i dette blogindlæg, er den rekreative værdi. Det er nemlig vigtigt at vi tænker os selv aktivt ind i skovhaven når vi designer den. Vi skal selvfølgelig kunne komme rundt via stier for at kunne høste men lige så vigtigt er det at indtænke rum og plads til ophold og ro, et lille kaffespot, en lysning til at kunne lægge et tæppe ud eller måske en balance bum til ungerne så de kan bevæge sig over et skovjordbærhav? Vigtigt er det i hvert fald at vi tænker os selv med og gør skovhaven til en aktiv del af haven.
Jeg kunne blive ved med at liste elementer og fortrin ved skovhavedyrkningen men jeg tror jeg slutter her. Hvis du synes det lyder som noget for dig så følg med på mine sociale medier eller tilmeld dig et af mine introduktionskurser i skovhavedesign og anlæg, her går vi endnu mere i dybden med teori og principper. Og husk, tøv ikke med at tage fat i mig hvis du har spørgsmål og/eller kommentarer eller inputs
