Honningbær - En fantastisk bærbusk til din skovhave!
Honningbær er gået hen og blevet en af mine personlige favoritter
i skovhaven når det kommer til bærbuske, den er hårdfør, bliver sjældent ramt
af sygdomme, dens lysegrønne løv pynter tidligt i foråret og så sætter den
enormt mange og virkelig lækre blå bær.
Ja og de tidlige humlebier er også vilde med de fine lysegrønne/gule blomster i det meget tidlige forår.
Planten stammer fra Sibirien og Østasien, hvor den har
tilpasset sig de ekstreme forhold. Bærrene er rige på antioxidanter og desuden
gode til at lave frugtvin da de har et højt indhold af frugtsukker, syre og
garvesyre. Smagen (i hvert fald på de forædlede sorter) er behagelig og lækker,
men du skal ikke forvente et sødt bær som blåbær eller hindbær. Der er mere
syre i bærrene og de kan bedst sammenlignes som en blanding af vilde blåbær,
vindruer og kirsebær.
Størrelsen på busken variere fra sort til sort men typisk ligger de omkring 1,5 m i højde og bredde. Fin kuppelformet vækst hvis de får plads. Hvis det kniber med pladsen i din skovhave, så kan man altid gå lidt på kompromis med afstande, det kræver nemlig to forskellige sorter af honningbær før du får bær, så det jeg nogle gange gør er at sætte dem med ca. 1 meters afstand velvidende at de vil vokse ind i hinanden, men så har vi sikret krydsbestøvningen og vi skal nok kunne høste massere af lækre bær.
Herhjemme hos os bruger vi primært honningbær til marmelade hvor
smagen minder lidt om solbær (kæmpe plus i min bog), vi spiser dem friske i
løbet af sæsonen og på sigt skal vi da også prøve at lave både saft og vin.
Her følger lidt gode råd og dyrkning af honningbær i din skovhave eller bare i haven.
Dyrkning af honningbær er ikke vanskeligt, men der er lige et par ting man skal være opmærksom på.
De største faktor for succes er vand og krydsbestøvning.
Vand
Honningbær tåler simpelthen ikke at mangle vand, så stopper væksten tidligt på
sæsonen og de kan begynde at smide bærrene. Jeg har buske der henover vinteren
periodisk har været oversvømmet og det har de ikke taget skade af. Så en fugtig
(uden at være decideret vandlidende) jord er klart at anbefale. Jordforbedring
i plantehullet med massere af kompost kan være en fordel. Man kan også med
fordel holde jorden omkring sine buske dækket med organisk materiale i form af f.eks.
kompost eller barkflis, det holder jorden fugtig og ukrudtet væk. De vil helst
have fuld sol, men tolererer moderat skygge, produktionen går dog blot lidt
ned.
I skovhaven har jeg dem i et bunddække af guldjordbær og stauder og det
fungerer også rigtig fint.
Bestøvning
En anden vigtig faktor når vi snakker honningbær er krydsbestøvning. Der skal simpelthen to forskelige sorter til for at kunne bestøve hinanden og dermed kunne sætte bær. Når jeg designer skovhaver for mine kunder prøver jeg altid at “klemme” minimum 3 forskellige sorter ind for på den både at sikre optimal bestøvning men også fordi man ikke kan få for mange honningbær.
Jeg har god erfaring med sorterne “Zojka”, “Karina” og “Jotlanta”, de bestøver hinanden godt og sætter store og lækre bær. Til efteråret skal jeg dog forsøge mig med nye sorter udviklet i Cananda, disse sorter høster store roser og jeg ved lige hvor de skal stå 😉
Det drejer sig om “Blue Treasure-serien” der rummer sorter som “Giant’s Heart”, Strawberry Sensation” og “Blue Treasure”, men også sorter som “Boreal Beaty”, “Boreal Beast” og “Boreal Blizzard” skulle være gode afprøvede sorter som jeg helt sikkert også skal have plantet et par stykker af til efteråret.
Magnus fra Klimaplanter.dk har et stort og flot udvalg af honningbær og ved en hel masse om dyrkningen af disse fantastiske buske så der er man i gode hænder.
Høst
Fuglene kan nogle år være slemme til at spise bærrene for
næsen af os hvis de først får øje på dem, det kan selvfølgelig afhjælpes med
net, eller man må vente til næste år. Det er ikke hvert år de får øje på dem. De gemmer sig lidt under bladene. Bærrene modnes udefra og ind og de kan derfor se modne og lækre ud tidligt på sæsonen, men typisk går der 3-4 uger fra de begynder at se modne ud, til de rent faktisk er det. Man kan altid følge med ved at smage sig frem til hvornår man synes de er bedst, men en god indikator er også at tjekke farven på frugtkødet der skal være helt mørkeblåt før bærret er helt modent. Det er også først her man vil opleve sødmen, ellers er de meget sure, sagde ræven.
